Sølyst - Lopekana - Menuoversigt

Go to content

Sølyst

Øer m.m. > Oplevelser med egnsmuseet

_____________________________________________________________________________________________________

10. oktober 2011 - besøg på Sølyst
_____________________________________________________________________________________________________


Den 10. oktober 2011 var vi sammen med Hanne og museumsforeningen på et dejligt besøg på Sølyst.

Sølyst's hjemmeside findes HER

Billeder fra Sølyst HER

________________________________________________________________________________________________

Besøg på Sølyst
Vi mødtes på Sølyst ca. 50 medlemmer den 10.oktober, glade og forventningsfulde, nogle havde været der før andre så det for første gang.

Efter en kort velkomst ved Jørn, overtog Maria Helleberg stedet, hvor hun fortalte levende om stedet, dets indbyggere og andre sjove ting der nu der i et sådant gammelt hus.

Der blev vist rundt i alle salene og stuerne, Maria fortalte her om møbler, malerier og især "dronningens" lille toilet.

Vi ville meget gerne have været i haven og vist skydebaner, udsigten samt også isgrotterne der brugtes til at opbevare is i dengang i beg. af 1800 tallet, men vejret var absolut ikke til det den dag, da det igen øsede ned.

Efter rundvisningen var der kaffe og nogle af stedets hjemmebagte kager.

Nogle af deltagerne var så heldige af få overtalt den utrolig venlige hovmester på stedet, til at komme ned i kælderen og se stedets flotte sølvsamling, hvilke nok imponererede nogle.

Derefter var der fri rundgang på stedet, nogle valgte at gå rundt i huset, andre gik over gården og så det nyt indrettrede skivemuseum.

Derefter var fri hjemkørsel, vel efter en god og hyggelig dag. (JEW)
(kilde: Museumsforeningen for Hørsholm og omegn)

________________________________________________________________________________________________

Og nedennævnte beskrivelse af Maria Helleberg er hentet fra Gyldendals 'Den store Danske'

Maria Helleberg, f. 2.1.1956, dansk forfatter, magister i teaterhistorie. Hun har siden debuten med romanenSeersken (1986) specialiseret sig i romaner, som underholdende og dramatisk genopliver historiske perioder ved enten at fortælle om opdigtede personer eller ved at digte om kendte historiske personligheder. Middelalderen er kulissen i Så mangen sti vild (1988) og fortsættelsen Som en vredens plov (1989). Om kvinderne bag eller ved siden af historiens store mænd handler Marskallens kvinde (1990),Mathilde. Magt og maske (1991), Statholderens hustru(1992), den dramatiske biografi om grevinde Danner, Louise længe leve (1994), og Valeria (1995). I Tavs frihed — romerske kvinder (1996) fortælles om en række af det antikke Roms indflydelsesrige kvinder.

I 1990'erne udgav den produktive forfatter også samtidsromaner, bl.a. Pigerne (1997) om en venindegruppes traume over ødelæggelsen af en dreng i barndommen ogKonebytning (1999), en kriminalistisk drejet ægteskabsfortælling. Aktuelle problemstillinger tages op i bogen At gå i barndom (1997) om senildemens, baseret på selvoplevede erfaringer med en syg mor, og i romanen En andens hjerte (2001) med udgangspunkt i organtransplantation. Med den historiske roman Rigets frue (2000) omMargrete 1. bekræftede hun sin position som en skarp og underholdende skildrer af forholdet mellem kvinder og magt. Ægteskabsportrættet er i forgrunden i de historiske prinsesse- og dronningeskildringer i Kærlighedsbarn (2002) og Dronningeskolen (2004).

Back to content